Bouet Cavaliers

- kærligt opdræt af Cavalier King Charles Spaniel!

_________________________________________________________________________________________________________________

 

 

Information om hvalpe fra Bouet Cavaliers

 

Mit mål er, at fortsætte med at opdrætte sunde racetypiske hvalpe, som kan leve et langt liv og som selvfølgelig har et super sind & temperament.

Mine tæver vil have en DNA-status samt være hjertescannet og godkendt på begge som der kræves ifølge Dansk Kennel Klub og Cavalierklubben's avlsrestriktioner. Derudover vil de også være undersøgt og godkendt for patalla-luksation(knæ), øjenlyst samt være MRI-scannet for SM.

 

Det er meget vigtigt for mig, at mine hvalpe får de bedste hjem og derfor er hvalpekøberne meget velkomne til at besøge hvalpen flere gange mens den bor hos mig. Efter hvalpene er flyttet hjemmefra håber jeg, at vi kan bibeholde kontakten således, at jeg fortsat kan følge hvalpen i dens nye liv.

 

Hvalpenes opvækst

Hvalpene vokser op i værelset/stuen og er i alle 8 uger midtpunkt her i huset.

I den første tid tager jeg de forholdsregler, der skal til for at mor og hvalpe kan få den nødvendige ro til at komme godt fra start.

Derefter åbnes der gradvist op for at livet kan gå sin sædvanlige gang og på den måde vænner hvalpene sig til fra de er helt små til hverdagens lyde og rytmer.

Når hvalpene er ca 3 uger gamle, begynder de at bevæge sig ud af hvalpekassen. Fra nu af og til hvalpene rejser hjemmefra, bruger de al deres vågne tid på, at øve sig på at blive mentalt stærke hunde.

Denne proces hjælper jeg på vej, ved at udsætte hvalpene for udfordringer der vokser i takt med deres alder og formåen.

Børn og fremmede voksne, lyde, forskelligt underlag, legetøj og forhindringer i hvalpestørrelse, husholdnings- og havemaskiner, strand besøg og køreture.

Alt dette forbereder hvalpen på livet i jeres familie og samtidigt styrkes hvalpen mentalt og fysisk.

Socialiseringsarbejdet er det vigtigste for at få et velfungerende familiemedlem og dette arbejde fortsætter hos jer til hvalpen er voksen.

 

 

Ved selve afhentningen

Hvalpen skal ikke gå “tom-potet” herfra:

Bamse & tæppe der dufter af mor og søskende

Stambog fra DKK - Dansk Kennel Klub

Hvalpefoder

En hvalp som er blevet ID-mærket og dermed registreret i Dansk Hunderegister

1 års medlemskab af Cavalierklubben

Hvalpen har fået 3 x ormekur og har fået første vaccine. Men alt efter hvilken vaccine den får som 8 ugers,

skal I vaccinere en eller to gange mere - ved 12 og 16 uger. Snak med Jeres dyrelæge om det.

Sundhedsbog

Mappe med informationer

Renlighedstræning påbegyndt

 

 

Forventninger til hvalpekøber

  • At hunden kommer til at leve et trygt og kærligt liv blandt familien.
  • At jeg kontaktes hvis hunden på et tidspunkt skal skifte hjem eller aflives.
  • Jeg vil gerne anbefale - at du/I deltager på et hvalpe træningshold, idet socialisering med andre racer er vigtig og samtidig er det sjovt for hund og ejer.
  • At I som køber af en Cavalier King Charles Spaniel hvalp har sat Jer ind i, hvad det vil sige at have hund og hvad racen kræver.

 

Hvalpene sælges som familiehunde med DKK's købsaftale og 2 års garanti i henhold til købeloven.

Alle hvalpene bliver stambogsført i DKK, uden undtagelser.

 

Hvalpen kan tidligst forlade sin mor, når den er 8 uger gammel.

 

Hvalpen får sin egen Altid Cavalier sygeforsikring allerede når den bliver 6 uger og jeg anbefaler derfor alle mine hvalpekøbere at fortsætte med denne forsikring hos AGRIA . I vil derfor opnå en total dækning fra dag 1 uden karensperiode og lignende.

Samtidig er sygeforsikringen inklusiv den lovpligtige ansvarsforsikring.

 

Jeg skriver dig/Jer gerne op på venteliste til det kommende kuld, men først når tæven er konstateret drægtig. Når hvalpene er født - og der er aflagt et besøg hos opdrætter kan der muligvis reserveres en hvalp ved at indbetale et reserveringsgebyr på 4.000 kr. som modregnes købsprisen.

 

Jeg er altid klar til at hjælpe, snakke og svare på spørgsmål.